Vores tilgang til rekruttering af digitale profiler handler om den menneskelige forbindelse til de kandidater vi arbejder med. Vores netværk tæller næsten 2.000 af de mest talentfulde og erfarne digitale profiler inden for digital forretningsudvikling, user experience, e-commerce og marketing/kommunikation.
Ledige stillingerSom kandidat i Induce netværket vil du opleve, at vi griber rekrutteringsopgaven anderledes an. I stedet for at fokusere på at finde en person, der (død og pine) skal passe til et stillingsopslag, vender vi processen om. Vi lærer vores kandidater at kende indgående inden vi matcher dig til et job – fordi vi på den måde holder fokus på dine erfaringer og dine drømme og ambitioner.
Ofte vil dit første møde med os være en invitation til at linke på LinkedIn. Hvis din profil ligger inden for feltet digital forretningsudvikling, user experience, e-commerce og marketing/kommunikation, tager vi en kort snak med dig over telefonen og/eller mødes ansigt-til-ansigt – og ofte vil du herefter blive inviteret til at blive en del af vores kandidatdatabase.
I Elvium behøver du ikke vedlægge dit CV, da du bedes linke til din LinkedIn profil (dog tager vi selvfølgelig glædeligt imod CV). Vi vil rigtig gerne høre om hvilket niveau, du anser dig selv på (specialist, mellemleder eller topleder) samt hvilke hard og soft skills, du mestrer. Du bliver bedt om at beskrive dine egne ønsker i forhold til fremtidige jobstillinger, virksomhedstørrelse. På den måde sørger vi for at prioritere dine præferencer fremadrettet i stedet for blot at holde dine erfaringer op mod et potentielt job.
Når vi får et konkret job ind fra en kunde, kan vi søge på tværs af kandidatplatformen.Her vægter matchet mellem dine ønsker til en virksomhed lige så højt som den erfaring og personlighed, som kunden efterspørger. Nogle gange vil vi ikke finde det perfekte match på vores platform, men vi vil altid gå igennem vores registrerede kandidater som noget af det første. Det betyder, at vi indimellem vil kontakte dig og høre, om du er interesseret i at mødes med en virksomhed. Det kan være om et konkret job eller bare, fordi vi tænker, at du og virksomheden er et perfekt match, der bare lige skal konkretiseres.
Hvis du er aktivt jobsøgende, så er du altid velkommen til at se på vores oversigt over ledige stillinger her på Induce.dk.
Vi arbejder altid på at finde nye spændende stillinger indenfor digital - vi deler dem desuden også I vores nyhedsbrev løbende. Sign-up til nyhedsbrevet i bunden af siden.
Hvis du ikke er jobsøgende lige nu, men gerne vil huskes af Induce i fremtiden, så er du mere end velkommen til at oprette en profil i vores kandidatdatabase - så har vi altid mulighed for at matche dig med det perfekte job.
Hos Induce vil vi gerne kende vores kandidater godt! Derfor holder vi med glæde møder med dig jævnligt, for at få en status på din karriere og hvordan den udvikler sig.
Vi kalder det en kaffe, en sparringssession eller en karrieresnak, og du er altid velkommen til at efterspørge sådan en.