Paid Social Media Konsulent
Har du lyst til at rådgive ambitiøse kunder om paid social og arbejde i krydsfeltet mellem strategi, eksekvering og stærk faglighed?
Vi oplever en stigende efterspørgsel på strategisk rådgivning inden for sociale medier og udvider nu teamet med en selvstændig og skarp Paid Social Media konsulent. Hos os får du ansvar fra start, mulighed for at sætte dit præg på opgaverne og en hverdag, hvor samarbejde og faglig udvikling er en naturlig del af arbejdet. Molecule er et kreativt kommunikationsbureau, der udelukkende arbejder med sundhed og life science.
Dit ansvar i rollen
I rollen rådgiver du strategisk om content, kanalvalg og målgrupper og eksekverer kampagnerne på LinkedIn og Meta. Du omsætter data og performance til klare analyser, anbefalinger og afrapporteringer og driver dine projekter selvstændigt og proaktivt fra start til slut. I flere opgaver fungerer vi som kundens forlængede kommunikationsarm, hvor du er tæt på deres daglige kommunikation.
Det du bringer i spil
Som konsulent har du allerede været i en rådgivende rolle - og du trives med at tage ansvar, skabe overblik og rådgive både kunder og kolleger. Derudover kan du:
Arbejde struktureret og tage ansvar for dine opgaver og resultater
Skabe overblik over komplekse opgaver
Trives med mange forskellige opgaver og kontaktpersoner internt og eksternt
Formidle, rådgive og kommunikere professionelt internt og eksternt
Udarbejde og styre budgetter fra start til slut
Din faglige værktøjskasse
Du har længere erfaring med:
Annoncering på Meta og LinkedIn - her er du specialist
Rådgivning og anbefalinger inden for kanalvalg, målgrupper, ad budget og content
Opsætning af tracking
Data- og performanceanalyse
Projektledelse og rådgivende konsulentarbejde
Kommunikation på både dansk og engelsk
Word, Excel og PowerPoint
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med:
Copy og content creation
Life science og sundhed
Sprinklr eller lignende social media management tools
Hvad der gør rollen særlig
Du arbejder med formidling i sundhed og life science - et område med både kompleksitet og høj faglighed. Variationen i projekter og målgrupper giver en dynamisk hverdag med reel indflydelse på dine opgaver og gode muligheder for faglig udvikling.
Det får du hos os
Hos Molecule får du et job, hvor du er med til at sætte rammerne, og hvor fleksibilitet og udvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi er et team af dedikerede og erfarne sundhedskommunikatører og konsulenter med forskellige faglige baggrunde, som brænder for at gøre en forskel for vores kunder. Hos os er der højt til loftet, plads til at udfordre og masser af mulighed for vidensdeling og sparring. Du vil indtræde i et miljø, hvor faglighed, kvalitet og service står højt på dagsordenen.
Vi arbejder med en bred vifte af projekter for danske og internationale kunder inden for life science og sundhed. Du behøver ikke være ekspert i healthcare - bare nysgerrig og motiveret for at arbejde med området.
Læs mere her: https://www.linkedin.com/company/molecule-consultancy/about/ (website under ombygning)
Har du spørgsmål, kontakt Bodil Haumann på bodil@induce.dk eller 21607013.
Information
Position: Paid Social Media Konsulent
Bosiddende i DK, taler og skriver dansk. Fuld tid.
Company: Molecule Consultancy
Location: c/o Rebel Work Space
Dampfærgevej 27-29, 5. sal
2100 København Ø
Website:https://www.linkedin.com/company/molecule-consultancy/about/
(website under ombygning)
Kontakt
Induce
Rahbeks Allé 21
1801 Frederiksberg C
Danmark
Bodil Haumann
Partner, Induce
+45 21607013